Rejs bæredygtigt på turen til Indien

I disse år er der i klimaets navn et stort fokus på bæredygtighed indenfor mange områder, herunder rejsebranchen, og mange søger at begrænse forbruget af flyrejser. Går turen til Inden er det dog svært at komme udenom flyet, selvom det kan lade sig gøre, men ved at rejse bæredygtigt, når først man er ankommet til det store land, kan man veje op for det skadelige klimaaftryk, flyveturen afgiver. Her ser vi på, hvordan du kan rejse bæredygtigt i Indien, så læs med og få gode tips. 

Selvom flyrejser kun står for en mindre del af verdens CO2-udslip, er det alligevel blevet lettere ugleset at tage på flyrejser, især til de nære destinationer, og dermed har togrejser fået et comeback, ligesom ferie i sit eget land også er blevet det foretrukne valg for mange.  

Rejs indenrigs med toget i stedet for fly 

Når man er ankommet til Indien, kan man vælge at rejse rundt med tog i stedet for fly. Indien er et gigantisk land, og det vil derfor, uanset transportmiddel, altid være en fordel at begrænse rejsen til en del af landet og altså ikke forsøge at se hele landet på én rejse. Selv i et begrænset område kan der være tale om lange togrejser, så det skal man være klar på. Mange mennesker elsker dog at rejse i tog, og fra kupeens komfortable sæder kan man da også bare læne sig tilbage og nyde udsigten til de skiftende landskaber. Trænger man til adspredelse kan man streame en film på sin medbragte tablet og således få rystet posen med tanker lidt. Læs mere om streaming her, og bliv klogere på, hvordan du får den bedste forbindelse. 

Fravælg luksushotellerne 

Også overnatningerne kan gøres mere eller mindre bæredygtigt. Her kan du fravælge de store luksushoteller, hvor der bruges mange ressourcer på at opretholde et højt niveau, og i stedet vælge små lokale gæstehuse eller deciderede bæredygtigthedsorienterede overnatningssteder. Uanset hvilken mulighed du vælger, så brug da altid håndklæderne flere gange inden du smider dem til vask, og husk at slukke lyset, når du forlader værelset. Herudover kan du med fordel vælge mad, der er tilberedt af lokale råvarer og altså ikke er transporteret med fly fra andre lande og på den måde bidrager til CO2-udslip. 

Rens dit vand selv 

I Indien er der for det meste meget varmt, og der skal derfor meget vand til for at holde balancen i orden. De mange plastikflasker udgør en bekymrende forurening, da man på disse breddegrader ikke har de samme muligheder og den samme indstilling til affaldssortering og genanvendelse som her i Europa. Det anbefales derfor at medbringe en god drikkedunk og tabletter eller udstyr til at rense vandet, så du ikke skal købe vand og dermed bidrage til plastikforureningen.